|
Velkommen til Musikforeningen LYT AKTIVT.
Koncertsæsonen indledes først i september med en fornem koncert
arrangeret i samarbejde med Grundtvigskirken. Vi kan glæde os til at høre
solofløjtenist ved Århus Symfoniorkester CLAUS ETTRUP og domorganist
ERLING THOMSEN, Ålborg.
Hvert år har vi en tradition for at høre et musikforedrag med en nulevende
dansk komponist, således møder vi i oktober komponisten BO GUNGE, Ribe,
der vil fortælle om sit liv som komponist.
Midt i november arrangerer vi igen en gedigen koncert i samarbejde med
Grundtvigskirken. Vi skal opleve den fremragende tyske free-lance cellist
CHRISTINA MEISSNER, der har givet en lang række solokoncerter i flere
store tysker byer. Ved orglet sidder organisten POUL SKJØLSTRUP LARSEN,
Løgumkloster Kirke.
I januar 2011 gentager vi den store succes fra sidste år med en
NYTÅRSKONCERT med violinisten SØREN STORM LARSEN og organisten
LASSE TOFT ERIKSEN. Denne gang samarbejder vi med Treenighedskirken.
Sidst i februar afholder musikforeningen sin årlige "Ung Talent"-koncert i
Esbjerg Kulturskoles koncertsal. I år skal vi høre violinisten SOFIE MEYER, der
studerer på 2. år på Det jyske Musikkonservatorium, Århus. Hun spiller
sammen med pianisten MARIA BUNDGAARD, der studerer på 1. år på Det
kgl. Danske Musikkonservatorium. Begge de talentfulde piger har gået på
Esbjerg Kulturskoles Musikalske Grundkursus (MGK).
Sæsonen afsluttes i foråret med en koncert, som igen arrangeres sammen
med vor gode samarbejdspartner Grundtvigskirken. Vi kan glæde os meget til
at høre DET JYSKE BAROK ENSEMBLE, hvis medlemmer er SØREN STORM
LARSEN, violin, HANNE ASKOU, violin, BENJAMIN CHRISTENSEN,
bratsch, TRINE KLÜVER MØLLER, cello og LASSE TOFT ERIKSEN, orgel.
Koncerterne er et bredtfavnende kulturtilbud til Esbjerg og omegns musikpublikum.
På glædeligt gensyn i vores 36. sæson i LYT AKTIVT.
Signe Thule Hansen
Formand
|
NÆSTE ARRANGEMENT:
Søndag d. 5. september 2010 kl. 16.00 Grundtvigskirken, Ribegade 74
Kirkekoncert - med Claus Ettrup, fløjte Erling Thomsen, orgel Musik af Franck, Debussy og Jean Langlais
|